Yoga på Vemmedrupskolen

Opstart af yoga for sæsonen 2018/2019 begynder mandag den 20. august i gymnastiksalen på Vemmedrupskolen.

Vi tilbyder 2 hold. Hold 1 hver mandag kl. 15.45- 17.10 der primært henvender sig til medlemmer +60 år og øvelserne

tager hensyn og tilpasses knæproblemer o. lign.

Hold 2 hver mandag kl. 17.20 -18.45 for øvrige medlemmer.

Forkæl dig selv med Yoga. Vær til stede i nuet og mærk dig selv. Øg din styrke, smidighed og dit velvære.

Vi arbejder kroppen igennem med opmærksomhed i et roligt tempo, vi træner fokus og balance, vi arbejder

med åndedrættet og vi slutter af med afspænding hver gang.

Yoga handler om at være i nuet. Yoga er blandt andet et værktøj til at opnå øget kropsbevidsthed, - det at

komme ud af hovedet og ned i kroppen, at være til stede med det som er nu, - accepterende og uden at dømme.

Yoga må du opleve på egen krop - være tålmodig og mærke efter hvad det kan gøre for netop dig.

Yoga kan hjælpe med til at vække kroppen - både styrke den og gøre den smidig, øge blodcirkulationen og

nedsætte dit stressniveau. Giv dig hen og se hvad der kan ske. Det er en fantastisk rejse, der skaber balance

mellem krop og sind.

Der er mange typer yoga, stilarter og traditioner. Hos os tilbyder vi elementer fra hatha, yin og restorativ yoga.

 

Kom i behageligt tøj, du kan bevæge dig i. Medbring evt. tæppe til afspænding

Venlig hilsen

Instruktør Merete Hansen/meerayoga.dk