
I Vemmedrup Idrætsforening tilbyder vi yoga hver mandag og lørdag i gymnastiksalen på Vemmedrupskolen, Vindegårdsvej 1, 4632 Bjæverskov.
Vi har 3 hold.
Hold 1 er mandag i tidsrummet 15:40 – 17:00, hvor der undervises i Yin Yoga.
Hold 2 er mandag i tidsrummet 17:15 – 18:35, hvor der undervises i Hatha Yoga.
Hold 3 er lørdag i tidsrummet 09:30 – 11:00, hvor der undervises i Flow Yoga.
Når man hører ordet Yoga, tror de fleste, at det kun er noget for kvinder, men sådan er det ikke. Hos os henvender alle tre hold sig også til mænd. Uanset om du søger mere styrke, smidighed, ro eller bare en pause fra en travl hverdag, er der et hold, der passer til dig.
Efterfølgende er en uddybende beskrivelse af de tre yogaformer:
Yin Yoga er en rolig og meditativ yogaform, der fokuserer på at strække og stimulere kroppens dybere væv, især bindevævet og leddene. Yin Yoga handler om at give lip, at mærke samt øge kroppens mobilitet og smidighed. Kendetegn ved Yin Yoga:
- Langvarige stræk: Stillingerne holdes typisk i 3 – 5 minutter.
- Passiv praksis: Kroppen støttes i nogle stillinger med hjælpemidler som puder og blokke,
så musklerne kan slappe helt af. - Fokus på bindevæv: Yin Yoga arbejder med kroppens bindevæv og led, hvilket kan øge
fleksibilitet og mobilitet. - Mental ro: Den langsomme praksis inviterer til indre stilhed, nærvær og mindfulness.
- Energetisk balance: Yin Yoga er inspireret af traditionel kinesisk medicin og arbejder med
kroppens meridianbaner for at skabe balance i energisystemet.
Fysiske fordele: - Øget fleksibilitet i hofter, ryg, ben og skuldre.
- Styrket bindevæv og led gennem blid stimulering.
- Bedre kropsholdning.
- Stimulerer meridianbaner og energi flow i kroppen (inspireret af kinesisk medicin).
- Reducerer muskelspændinger og stivhed.
Mentale fordele: - Styrker nærvær og mindfulness.
- Beroliger nervesystemet og reducerer stress.
- Forbedrer koncentration og mental klarhed.
- Skaber indre ro og balance.
Følelsesmæssige og spirituelle fordele: - Giver plads til refleksion og selvomsorg.
- Skaber forbindelse til kroppen og intuition.
- Understøtter evne til at meditere.
Hatha Yoga er en klassisk og balanceret yogaform, der kombinerer fysiske stillinger med åndedrætsøvelser samt afspænding og meditation. Hatha Yoga handler om at skabe balance mellem krop og sind, styrke og smidighed samt aktivitet og ro. Kendetegn ved Hatha yoga:
- Roligt tempo: Stillingerne udføres i et moderat tempo med fokus på teknik og vejrtrækning.
- Fysiske øvelser: Der arbejdes med både styrke, balance og fleksibilitet.
- Åndedrætsbevidsthed: Vejrtrækningsøvelser er en integreret del af Hatha Yoga.
- Tilgængelig for alle: Hatha Yoga kan tilpasses alle niveauer og kropstyper.
Fysiske fordele: - Øget styrke og smidighed.
- Bedre holdning og kropsalignment.
- Styrket kredsløb og åndedrætssystem.
- Forebyggelse af spændinger og skader.
Mentale fordele: - Øget fokus og koncentration.
- Stressreduktion og mental klarhed.
- Forbedret søvnkvalitet.
Følelsesmæssige og spirituelle fordele: - Skaber indre ro og balance.
- Giver følelse af jordforbindelse og stabilitet.
Hatha Yoga er ideel for dig, der ønsker en helhedsorienteret praksis, hvor både krop og sind får
opmærksomhed. Det er en yogaform, der både kan være blid og styrkende – og som giver plads til
at mærke, udforske og finde ro.
Flow Yoga er et Vinyasa-inspireret yogahold, hvor vi bevæger os i et roligt og nærværende tempo. Du får pulsen op, styrker kroppen og åndedrættet guider dig blidt fra stilling til stilling. Undervejs skaber vi plads i både krop og sind, og den sidste del af timen er dedikeret til rolige stræk, dyb afspænding og en velfortjent savasana – så du går hjem med følelsen af lethed, ro og fornyet energi.
Fysiske fordele:
- Øger styrke og stabilitet i hele kroppen.
- Forbedrer smidighed og bevægelighed i muskler og led.
- Styrker balance, kropsholdning og kropsbevidsthed.
- Løsner spændinger og skaber en følelse af lethed i kroppen.
Mentale fordele:
- Reducerer stress og skaber indre ro.
- Forbedrer fokus, nærvær og koncentration.
- Giver fornyet energi og mentalt overskud.
- Fremmer afslapning og en bedre forbindelse mellem krop og sind.
Instruktør på alle hold er Jannika Thorsted, der er uddannet Yogalærer fra Simon Krohn i København.
Vemmedrup Idrætsforening råder over både yogamåtter, blokke og tæpper, så du skal blot møde op i noget behageligt tøj, som du kan bevæge dig i.
Prisen for deltagelse er 575,00 kr. halvårligt for pensionister og 800,00 kr. halvårligt for øvrige aldersgrupper.
Skulle ovennævnte have vakt din interesse, er du altid velkommen til en prøvetime. Du er også velkommen til at kontakte en af nedennævnte personer.
Bestyrelsen:
Formand: Inger Christiansen. Tlf.: 8111 1685. e-mail: inger@h-i-chr.dk
Sekretær: Mette Grosen Madsen. e-mail: grosen1@live.dk
Kasserer: Inge Hemmingsen. e-mail: kasserer@vemmedrupif.dk
Instruktør: Jannika Thorsted. e-mail: jannikathorsted@gmail.com
